Serenergy A/S var en hightech virksomhed med ca 10 ansatte og store ambitioner om at sælge CO2 neutrale fuelcells, der erstatter batterier. De bruges til strømproduktion i mindre køretøjer eller på afsides anlæg, der har behov for stabil strømforsyning.
Ledelsen ønskede dialog med større europæiske industrivirksomheder og havde behov for en markant profil og et værktøj til at vise fordele ved teknologien og skaffe respons.
Faze2 Green Marketing i samarbejde med Purelines Design fik til opgave at omsætte teknologiens grønne fortrin til markant design og kommunikation på et website, hvor man let kunne bestille en prototype til brug ved egen test.
Vi designede konceptet for et nyt internationalt website med visuelle elementer, der appellerede til behov for ren energi, frihed og fleksibiletet. Der var en enkel beskrivelse af teknologien bag og let adgang til at købe et basisprodukt, prøve det af og samarbejde med Serenergy om custom made løsninger.
Ledelsen var meget tilfredse med løsningen og fik efterfølgende dialog med flere multinationale firmaer. Siden gik man i samarbejde med en tysk industrikoncern, der endte med at overtage Serenergy, da de var vokset til ca 40 ansatte.